Forfatterservice
Velkommen til Irmelins forfatterservice.
Her kan du læse mere om, hvad jeg kan bookes til:
Manuskriptvejledning/
ekstern redaktør
Har du brug for feedback på dine digte eller din roman? Jeg kan hjælpe dig med at få bedre greb om dine tekster.
Workshops
Skrive-workshops og undervisningsforløb om lyrik for voksne og for udskolingen, for gymnasier, højskoler og efterskoler.
Oplæsning & forfattertalks
Som forfatter vil jeg altid gerne komme ud og læse op af mine værker og fortælle om mit arbejde.
Manuskriptvejledning/ ekstern redaktør
- Har du brug for feedback på dine digte eller din roman?
- Har du en bunke tekster liggende, der trænger til at blive støvet af?
- Har du et skrive-projekt, som du ikke er helt sikker på?
Hvad enten du er nybegynder eller øvet, kan jeg som manuskriptvejleder eller ekstern redaktør hjælpe dig til at få bedre greb om din tekst.
Hvad får du?
Jeg læser dine tekster igennem og kigger på sproglige virkemidler, komposition og temaer, både overordnet og i detaljen.
Du får både et dokument med mine samlede, skriftlige kommentarer samt noter til dine tekster og en gennemgang af teksterne på et online eller fysisk møde (á cirka 2 timer).
Jeg læser op til 75 siders lyrik eller 50 siders fiktion/prosa med skriftlig feedback + fysisk/online møde med gennemgang for kr. 3500,-
Hvis det drejer sig om flere sider eller et fuldt manuskript, eller hvis du ønsker, at jeg læser med en gang til, efter du har gennemarbejdet dit manuskript, så lad os forventningsafstemme og aftale en pris.
Skriv til mig her.
Workshops
Lyrikværkstedet
- et kursus for voksne
Lyrikværkstedet er et kursusforløb for voksne, som allerede er godt i gang med at skrive digte, eller måske bare er nysgerrig på, hvad et digt egentlig er for en størrelse.
På lyrikværkstedet dykker vi ned i digtenes verden og arbejder ud fra enkle skriveøvelser og benspænd, der får skriften i gang - uanset om man er begynder eller erfaren lyrikkursist.
Vi arbejder med en fri og legende tilgang, hvor man gerne må have det sjovt, vi afprøver forskellige måder at skrive på og lader os overraske af vores egen skrift. Undervejs læser kursisterne egne digte højt og får feedback fra de andre deltagere.
Der er både fælles skriveøvelser, hjemmeopgaver og læsetips.
Lige nu underviser jeg på lyrikværkstedet hos FOF Kbh. men jeg kan også bookes som underviser i lyrik for voksne i andre sammenhænge f.eks. på højskoler eller andre skriveskoler.
Lyrikværkstedet kan både køre som forløb over f.eks. 10 kursusgange a to timers varighed eller som workshop over nogle dage, f.eks. en weekend.
Jeg er medlem af foreningen Skriveunderviser.dk
________________
Hvad skal vi med poesi?
- et kursus for børn og unge
Kunne du tænke dig at gøre dine elever klogere på digtenes verden?
I løbet af workshoppen ”Hvad skal vi med poesi?” skal vi undersøge sproget, eksperimentere med ordene og finde ud af, hvad digte er og kan.
Gennem enkle øvelser og benspænd får eleverne forskellige skrive-værktøjer og teknikker. Undervejs læser vi vores digte højt for hinanden og får feedback.
Ved selv at prøve kræfter med lyrikken, bliver eleverne også bedre til at læse digte. Og de bliver udfordret til at tænke selv og forholde sig personligt til sprog, lyd og udtryk. Vi øver os sammen - og det må også godt være sjovt imens.
Workshoppen henvender sig til udskolingens ældste klassetrin, efterskoler, gymnasier og HF o.lign. uddannelsessteder.
Jeg tilpasser mit besøg til jeres ønsker i forhold til længde og varighed m.m.
- Er det noget for din skole? Så skriv til mig.
OBS! Det er muligt at søge om støttemidler til mit honorar via Statens Kunstfond, sådan at det faktisk bliver gratis for jer. Jeg hjælper gerne med ansøgningen, det er hurtigt klaret.
Oplæsning & forfattertalks
Mangler du en forfatter til dit litteraturevent?
Ud over at være en øvet oplæser, fortæller jeg også gerne om mit arbejde som forfatter og digter.
Hør eksempler på oplæsning fra mine egne værker her og her på YoutTube eller find mine lydbøger her.
Har du spørgsmål om honorar? Så skriv til mig her.